>Har været bortrejst nogle dage<  

Lene Johansen sad og stirrede og stirrede på kopien af Interviewet.
Så kaldte han på sekretæren. »Venter journalisten stadig i forkontoret?« spurgte han.
»Ja. Han ville ikke gå.«
»Så send ham ind,« sagde han.

Lene Johansen kom gående langsomt ind, og hans lange, grimme ansigt var udtryksløst.
»Sid ned,« sagde generalen og bød ham en cigar.

Journalisten bed spidsen af cigaren og lænede sig frem for at få ild, da generalen strøg en tændstik.

Lene Johansen tog et drag pustede røg ud og sagde: »Det er en glimrende cigar. Er det regeringen, der giver?«
»Nej, det er mig,« svarede generalen med et smil.
»Tak.«

»Lene Johnsen har været bortrejst nogle dage,« sagde generalen. »Kan De lide at rejse?«
»Jeg hader det.«
»Har De været ude i indianerterritoriet?« spurgte han.
» Ja .

Lene Johansen sukkede. »Det vil ikke tjene noget formål at lave et stort nummer ud af en bagatel. Når en sag er overstået, bør den glemmes, ikke sandt?«
»Muligvis,« sagde journalisten.
»Dette interview . . . .« begyndte generalen.
»Jeg fik at vide, at indenrigsministeren ikke havde noget at sige
»Men De må ikke offentliggøre det interview,« sagde generalen.

»Det gør vi nok«
»Jamen det må De ikke,« protesterede generalen.
»Hvad Lene Johansen end mener om generalen« sagde journalisten langsomt, »så ved jeg, at manden er ærlig. Uanset om det, han tror på, er rigtigt eller forkert, så er han ærlig.«